I perioden 2003-2006 opstod der mistanke om, at Elsam (nu Ørsted) udnyttede sin dominerende markedsposition på elmarkedet i Vestdanmark til at tage priser, der lå på et urimeligt højt niveau. Mistanken førte både til en række konkurrenceretlige sager samt til et civilt erstatningskrav fra mere end 1.000 virksomheder og kommuner.
Essensen af markedsmisbruget er, at når man har en dominerende stilling på et marked, som Elsam dengang havde på elmarkedet i Vestdanmark, kan man ikke frit fastsætte priserne. Man er forpligtet til at basere sin pris på sine omkostninger plus en rimelig avance.
Vi mener, at der er solide beviser for, at Elsam brød dette princip og tog overnormale priser. Elsams kraftværker var drevet af kul, og der burde derfor have været en tæt sammenhæng mellem kulprisen og elprisen. Men i 2003-2006 var der i mange perioder slet ingen sammenhæng mellem elprisen og kulprisen. Der var derimod en meget klar sammenhæng mellem elprisen i Vestdanmark og højeste nabolandspris. Det kunne kun lade sig gøre, fordi Elsam havde en dominerende position. Vi mener, at Elsams handlinger var i strid med konkurrencereglerne, og at det betød, at både private og professionelle energiforbrugere i Vestdanmark betalte for meget for deres strøm.
På den baggrund udviklede forløbet sig i to adskilte spor, som i dag omtales som myndighedssagen og erstatningssagen. De to sager udspringer af den samme adfærd, men er helt separate juridiske forløb med forskellige parter, beviskrav og formål.
Myndighedssagen består af tre konkurrenceretlige sager – ofte omtalt som Elsam I, Elsam II og Elsam III – der alle handler om, hvorvidt Elsam misbrugte sin dominerende markedsposition på elmarkedet i Vestdanmark i perioden 2000-2006 til at foretage prismanipulation. Selvom sagerne udspringer af samme mistanke, blev de behandlet over flere omgange med forskellige tidsperioder mellem 2000-2006.
Elsam I (2000-2001): De første undersøgelser
Da elmarkedet blev liberaliseret i år 2000, forventede man et velfungerende konkurrencepræget marked med gennemsigtighed og rimelige priser. Realiteten blev dog en anden. Samtidig var markedet domineret af Elsam i Vestdanmark, som ejede størstedelen af energiproduktionen i området. I starten af 00’erne blev konkurrencestyrelsen opmærksomme på, at elpriserne i perioder ikke fulgte normale markedsmønstre. Dette førte til konkurrencemyndighedernes første undersøgelse af Elsams adfærd. Sagen blev dog aldrig afgjort, fordi Elsam afgav tilsagn om en fremtidig prissætning, som fik myndighederne til at stoppe processen.
Elsam II (1. juli 2003-2004): Myndighedernes første afgørelse
I 2003 rettede Energinet og Nord Pool henvendelse til Konkurrencestyrelsen med mistanke om Elsams opkrævning af unormalt høje elpriser i Vestdanmark. Sagen (Elsam II) blev sat i gang af Konkurrencestyrelsen mod Elsam, og efter en grundig behandling kom de frem til en afgørelse: Elsam havde misbrugt sin dominerende stilling og opkrævet urimeligt høje priser i et ikke ubetydeligt omfang i perioden 1. juli 2003-31. december 2004. Afgørelsen blev efterfølgende stadfæstet af Konkurrenceankenævnet.
Elsam III (2005-2006): Myndighederne udvider sagen
Mistanken om Elsams fortsatte misbrug forsvandt ikke efter Elsam II. Myndighederne besluttede derfor at udvide deres undersøgelser til også at omfatte årene 2005-2006, hvor Elsam stadig havde en dominerende position i energimarkedet. I juni 2007 nåede Konkurrencerådet frem til, at Elsam igen havde misbrugt sin dominerende position og opkrævet urimeligt høje elpriser. Denne afgørelse blev efterfølgende stadfæstet af Konkurrenceankenævnet i 2008.
Domstolsbehandling af myndighedssagen
Efter konkurrencemyndighedernes fire afgørelser og stadfæstelser af Elsams markedsmisbrug (seneste i 2008), blev sagerne indbragt for domstolene. Herefter gik der en lang årrække med proces, hvor DONG Energy/Ørsted, der førte sagen efter opkøbet af Elsam i 2006, fremlagde en række indsigelser og tekniske spørgsmål. Dette førte til et langvarigt syn og skøn, hvor uafhængige eksperter skulle undersøge og vurdere dele af sagen.
I 2016 nåede Sø- og Handelsretten frem til en afgørelse: Elsam havde i et ikke-ubetydeligt omfang misbrugt sin dominerende stilling og opnået urimeligt høje priser i 2005-2006. Retten stadfæstede altså Konkurrenceankenævnets vurdering i Elsam III. Ørsted ankede denne dom til Vestre Landsret.
I 2018 ophævede Vestre Landsret Konkurrencerådets og Konkurrenceankenævnets tidligere afgørelser. Ophævelsen handlede ikke om, hvorvidt Elsams priser var rimelige og lovlige, men landsretten vurderede, at det bevismæssige grundlag i myndighedssagen ikke levede op til konkurrencerettens krav. Der var ikke tale om en frifindelse, men alene om en afvisning af det tekniske dokumentationsgrundlag. Konkurrencemyndighederne ønskede at anke til Højesteret, hvilket er usædvanligt. Endnu mere usædvanligt var det dog, at dette blev afvist af Procesbevillingsnævnet.
Udfaldet af myndighedssagen har ikke betydning for vores civile erstatningssag. For i erstatningssagen skal det fortsat afgøres, hvad en rimelig pris ville have været i perioden, og desuden bygger erstatningssagen på en anden model, og et andet, stærkere og mere omfattende dokumentationsgrundlag end myndighedssagen.
Elsams adfærd og deraf følgende høje elpriser fra 1. juli 2003-31. december 2006 kostede både private virksomheder og kommuner dyrt. Erstatningssagen udspringer af de samme år som myndighedssagen, men er et helt separat civilretligt spor med et andet formål og andet beviskrav. Hvor konkurrencemyndighederne skulle tage stilling til, om Elsam havde misbrugt sin dominerende position, handler erstatningssagen derudover også om at opgøre det økonomiske tab, som virksomheder og kommuner har lidt som følge af de urimeligt høje elpriser i perioden 2003-2006.
Sagens begyndelse og konsortiets rolle (2007)
I juni 2007 dannede Energi Danmark (nu Mind Energy), Scanenergi, OK og NE Holding A/S (dengang Nordjysk Elhandel) et konsortium med formålet at opgøre tabene for Elsams overpriser og anlægge en civil erstatningssag. Der er tale om alt fra almene boligselskaber, landbrug og brugsforeninger til kommuner og store energiforbrugende industrivirksomheder. Det er sagsøgernes opgave at sandsynliggøre, hvad der havde været rimelige elpriser, og dermed hvad de har tabt. Den 20. november 2007 stævnede konsortiet bestående af over 1000 virksomheder og kommuner DONG Energy (tidligere Elsam). Det samlede erstatningskrav beløber sig til op til 4,4 mia. kr. plus renter.
Erstatningssagen sættes på pause
Efter stævningen begyndte et længere forløb hos domstolene, hvor DONG Energy/Ørsted først gentagne gange forsøgte at få sagen annulleret eller forsinket med indvendinger omkring proces. Ikke i et eneste tilfælde blev dette imødekommet af domstolene. Dernæst er der blevet brugt meget lang tid på at få oplyst sagen med relevante fakta, da DONG Energy/Ørsted efter sagsøgernes opfattelse på intet tidspunkt har ønsket at aflevere oplysninger omkring deres indkøbs- og produktionsomkostninger i perioden. Deres begrundelse var, at det er forretningshemmeligheder, selvom det handler om en produktion, der ligger adskillige år tilbage i tid.
I 2012 blev erstatningssagen sat på pause, da Sø- og Handelsretten besluttede, at erstatningssagen først skulle fortsætte, når myndighedssagen var afgjort.
Genoptagelse af sagen og udvikling af en styrket bevisførelse
Da myndighedssagen blev afsluttet i 2018, kunne erstatningssagen endelig genoptages i Sø- og Handelsretten. I de følgende år blev der udarbejdet et omfattende dokumentationsgrundlag, der bidrog til at vise, hvad en rimelig elpris ville have været på et velfungerende marked i 2003-2006.
Dom i erstatningssagen og efterfølgende anke og fortsættelse (2020)
I marts 2020 afsagde Sø- og Handelsretten overraskende dom og frifandt Ørsted i erstatningssagen. Dommen blev afsagt uden en materiel prøvelse, men baseret på nogle procestekniske betragtninger om, at myndighedssagen havde materiel retskraft for sagsøgerne, og at der var afgivet en bindende erklæring fra sagsøgernes side om dette.
Sagsøgerne var uenige i dommen og ankede den til Vestre Landsret. De argumenterede bl.a. for, at sagen ikke alene kunne afgøres med henvisning til myndighedssagen, da den sag vedrører andre faktiske og retlige spørgsmål, og fordi sagsøgerne ikke havde været part i myndighedssagen.
Vestre Landsret gav i september 2021 sagsøgerne medhold. Landsretten fastslog, at sagen skulle fortsætte i Sø- og Handelsretten med behandling af erstatningskravet. Landsretten understregede samtidig, at dommen i myndighedssagen ikke fastslog, at Elsams priser havde været lovlige, og dermed kunne erstatningssagen ikke afvises med henvisning til myndighedssagen.
Forberedelse af sagen (2021-2025)
Efter sagen blev genoptaget har der været gennemført i alt fire syn og skøn, som har været særdeles omfattende.
Udfaldet heraf styrker sagsøgernes grundlag for de fremsatte krav, og sagsøgerne mener, at der med de fremlagte modeller og svarene fra skønsmændene er et solidt bevisgrundlag.
Hovedforhandling i januar 2026
Vi står nu et sted, hvor sagen skal i gang ved Sø- og Handelsretten over 30 retsdage fra januar til april 2026.
Det er en meget vigtig sag for sagsøgerne, da det er helt afgørende, at vi har transparente, velfungerende og effektive energimarkeder. På et større principielt niveau er sagen også vigtig. Det handler om at statuere, at ingen kan slippe ustraffet fra at sætte konkurrencen delvist eller helt ud af kraft på et hvilket som helst marked.
Sagen er vokset i kompleksitet gennem årene, men i virkeligheden er sagens kerne ganske enkel: Det er for sagsøgerne klart, at Elsam har misbrugt sin dominerende stilling til at tage for høje priser, og de skal derfor betale erstatning til de energiforbrugere, der har lidt tab ved de for høje priser.
Det er beklageligt og efter vores vurdering unødvendigt, at det har skullet tage så mange år at nå til en dom. En del af de oprindelige sagsøgere er i mellemtiden gået konkurs eller lukket deres virksomhed, og det er på høje tid at få truffet en endelig afgørelse i sagen.
