Ledelserne i over 1000 danske virksomheder har nu skrevet under på dokumenter, der gør dem til medsagsøgere i et sagsanlæg med samlede erstatningskrav på over 1 mia. kr. mod børskandidaten DONG Energy.
Det oplyser adm. direktør Jørgen Holm Westergaard fra elgrossisten Energi Danmark, der er gået i alliance med konkurrenterne OK og Scanenergi for at samlede de mange vrede kunder bag det historiske sagsanlæg.
Blandt sagsøgerne er giganter som Danish Crown og Coop Danmark, der får følgeskab af store energiforbrugere som Hydro Aluminium, Gumlink, Dania, Air Liquide og Danogips.