Både aktiemarkedet og manglende tiltro i udlandet til DONG-projektet er årsager til, at DONG’s børsnotering blev sat i bero, vurderer Berlingske Nyhedsmagasin. Beslutningen kom tilsyneladende efter sonderinger blandt internationale investorer af, hvad selskabet egentlig ville være værd på børsen. Meldingerne skulle angiveligt have ligget omkring 45-60 milliarder kroner, som er væsentligt mindre end den pris på 60-80 milliarder, som politikerne havde sat næsen op efter. Ifølge journalisten stammer en del af de overdrevne forventninger til prissedlen, at staten i forbindelse med fusionen i 2004 mellem DONG og Elsam vurderede den samlede værdi til knapt 50 milliarder. Endelig lister journalisten en række årsager til, at prisen på aktien ikke ville kunne komme meget højt op: Uklare synergier af opkøb, ustabil indtjening, fortsat statskontrol efter børsnotering, forsinkelsen på DONG-storsatsningen Ormen Lange-feltet, svært gennemskuelig selskabsopbygning og et milliard-erstatningskrav. Sidstnævnte krav fra blandt andet erhvervskunder og kommuner kan med renter løbe op i otte milliarder kroner, efter Konkurrencerådet har kendt DONG skyldig i misbrug af sin dominerende markedsposition.